Temaet for dette website er cykling på amatørplan både
motionscykling og turcykling på den sjove måde.
Prøv ikke at leve op til hel- og halvprofessionelle cykelryttere som træner
tusind kilometer om ugen.
De har tiden til det, ja mange af dem får penge for at cykle og restituere - det er deres arbejde. De rigtige seje cykelryttere er os
amatørcykelryttere, som finder tid til cykling og samtidig har et liv ved siden af.
Bliver man en bedre motionscykelrytter
hvis man iklæder sig en dyr cykeltrøje med en masse reklamer? Nej
man opnår samme resultat iklædt en billig t-shirts. Jamen en cykeltrøje med lommer bagpå er rigtig smart til lidt værktøj
og ekstra cykelslange vil du måske sige, men til disse ting kan man bruge en billig bæltetaske.
Brug pengene på en GOD
cykelhjelm og et par gode cykelbuks.
Bliver man en bedre motionscykelrytter hvis man køber en cykel til
over 20.000 kr.? Nej jeg kører fx. rundt på en gammel Centurion
racercykel indkøbt i 1984 til omkring 4.000 kr., ja det kan da godt
være at jeg kan forbedre mit gennemsnit med få km/t med en super
moderne racercykel, men jeg skal
altså bare motionere og det må gerne være både sjovt og billig.
Min gamle Centurion racercykel har indtil
videre holdt til adskillige cykelferier, ja har vel kørt rundt på
de fleste bi og hovedveje i Danmark. Min gamle Centurion racercykel
bruges stadigvæk til motionscykelture. Den har gennem årene fået udskiftet
et forhjul, et par eger og så selvfølgelig kæde og bagcassette
(tandkransen på baghjulet). Meeen den skal nu snart aflastes af en
nyere racercykel, måske mest fordi de "proff"amatørcykelryttere
jeg møder ude på landevejen kikke lidt medfølende
på mig og min kære racercykel.
Hvorfor skal der ikke skærme på en racercykel, de kan da købes
i plastik og vejer meget lidt, jeg har prøvet at kører med og uden skærme
på min racercykel og kører altså ikke hurtigere uden skærme og heller
ikke langsommere med skærme, og det er rigtig praktisk med skærme på
racercyklen når det er regnvejr.